Uddannelse og læring i et tillidsbaseret samarbejde .
Vi har i sundhedssystemet et både velfungerende og en systematiseret uddannelse for yngre læger. En overlæge (den UAO) er ansvarlig for at sikre et godt uddannelsesmiljø og muligheder for højt læringsudbytte. Det har stor betydning nu og ud i fremtiden For både de enkelte læger, afdelinger og patienter.
En god ballast og støtte, en “hånd i ryggen” fra en overlæge, der både lytter og lærer fra sig – giver fantastiske muligheder for udvikling og læring. Når det fungerer bedst er relationen baseret på tillid, tryghed og professionalisme.
Uddannelse og kvalifikationer hos den UAO
Uddannelses-ansvarlige overlæger (UAO) får udover deres kliniske faglige erfaring, uddannelse til at varetage funktionen, og de evalueres løbende. Der er efteruddannelsesaktiviteter til fortsat læring med opmærksomhed på både faglig teoretisk udvikling, færdigheder og pædagogisk indsigt.
Den måde den UAO forvalter sin rolle på, vil ofte være et forbillede. En læring, om hvordan man bedst gebærder sig i lægelivet, måske med overlægen som rollemodel.
Hvor dyder som ærlighed, ansvarlighed, retfærdighed og ordentlighed er vigtige pejlemærker – som yngre læger kan efterstræbe. Ligeså vigtigt at efterleve tænker jeg, som de professionelle kvalifikationer.
I langt de fleste tilfælde fungerer samarbejdet mellem overlæger og yngre læger professionelt og respektfuldt.
De relationer, vi ikke taler om!
Der er historier der går “under radaren” – og det er vigtigt at de også får plads og opmærksomhed – for der er meget lidelse knyttet til det. Hvis det skal blive bedre, er vi som jeg ser det, nødt til at se også på de dårlige historier.
Derfor disse anonyme beretninger om skuffelser, skam, dårligt selvværd, der gør at de involverede føler sig isolerede.
OG også noget der peger ind i fremtiden.
En beretning om en afdeling, hvor de tager uddannelsen af speciallæger meget seriøst, og har visioner om at løfte opgaven, ved også at tale om det der kan være svært i specialiseringen og uddannelsen.
Travlhed og manglende overskud til at varetage uddannelsen
Det kan i en presset hverdag, være svært at have det mentale overskud – også i rollen som uddannelsesansvarlig overlæge. Måske har den UAO selv udfordringer, der gør at opmærksomheden er helt på egen “overlevelse”. Så drift og overlevelse, prioriteres fremfor uddannelse og læring.
Jeg oplever at nogle yngre læger beretter om, at de mødes med mistillid, lukkethed og ikke bliver lyttet til og vurderet på de kvalifikationer de har, eller som de har brug for støtte til at udvikle.
De føler at de er en del af “driften” og bare skal producere og producere. Nogle gange ikke med mulighed for at få den støtte og vejledning undervejs, som er nødvendig, for at de kan føle sig trygge ved opgaverne. Den manglende feed-back gør, at de føler sig i et tomrum, usikker på hvordan de klarer opgaverne.
Nogle beretter om, at de føler sig meget alene, og ikke har fået støtte fra den overlæge, der har ansvaret for deres uddannelse i klinikken. Enkelte har følt sig “ofret” og har meget afmålt og kontant fået besked på, at de ikke lever op til kravene – selv om andre overlæger på afdelingen synes at de udvikler sig som forventeligt- eller bedre.
De føler sig som den svage part, og går ikke videre med sagen.
Usikkerhed, manglende selvværd og skam
Manglende selvværd og skam er svære følelser og tilstande at rumme, og så er det svært at tage en drøftelse af det passerede.
Hvis andre yngre læger på afdelingen, ikke har en samme relation og oplevelse af situationen, bliver det ekstra sårbart.
Overvejelser om, hvad der vil skade én mindst i det videre karriereforløb spiller også ind, også når det har været konfereret med andre fagprofessionelle (fagforening, lægeforening f.ex)
Desværre gentager det sig ofte – så flere yngre læger efter hinanden, får negative oplevelser og evalueringer med sig videre. Nogle får ikke godkendt deres tid på afdelingen, andre forlader specialet og er “mærket” af det. Også flere år efter.
Uddannelsestiden er vigtig, og det kan være svært at frigøre sig fra de negative erfaringer – selv mange år efter.
“Bare det at tænke på tiden på afdelingen og oplevelserne med den uddannelsesansvarlige overlæge giver mig hjertebanken – og jeg får gelefornemmelse, en uro og sitren i hele kroppen.”
Ung læge i hoveduddannelse.
Personlige kvalifikationer i spil
Forholdet mellem den uddannelses ansvarlige overlæge og yngre læger – skal være baseret på tillid, åbenhed, professionalisme og ordentlighed, hvis det skal udvikle sig frugtbart.
Der kan være “match” som er mere eller mindre perfekte. Alligevel er der mulighed for læring og udvikling for begge parter.
Hvis den ansvarlige overlæge ikke har den fornødne faglige, professionelle og/eller mentale balance – er det uheldigt. Den uddannelsessøgende er den svage part, og både erfaringer og negative udtalelser, får store konsekvenser på sigt. Det kræver overskud og omsorg, at varetage vejledning og rådgivning på en ordentlig måde.
Det er derfor vigtigt, at der på afdelingen (ledelsen) er opmærksomhed på at den uddannelses- ansvarlige overlæge både har et mentalt og professionelt overskud til at varetage opgaven.
Afdelings-kultur og uddannelse- når den er rå
På nogle afdelinger kan kulturen være præget af en “frisk” jargon, med kommentarer der kan være både nedsættende, ekskluderende, diskriminerende og sexistisk. En nylig sag fra Århus, som jeg kommer ind på i et andet blog-indlæg – viser at omgangstonen er så grænseoverskridende, at det er klart ulovligt.
Det siger sig selv, at relationen mellem UAO og yngre læger vil være påvirket af, hvordan kommunikation mellem yngre og modne læger foregår.
En ekskluderende kultur, med nogle “indenfor” og andre “udenfor” vil alt andet lige påvirke uddannelsesmiljøet- og påvirke kvaliteten for de yngre læger.
Den interne kommunikation påvirker den eksterne i forhold til patienter – og i øvrig hele personalegruppen.
En yngre læge fortalte mig for flere år siden, at hun var blevet spurgt om:
“Har du k…… x (en overlæge), siden du har fået lov til at være med til den operation, som led i din uddannelse”
Fremtidens visionære uddannelsesansvarlige overlæger
Heldigvis finder der visionære afdelinger, ledere og uddannelsesansvarlige overlæger, der prioriterer tryghed, tillid, respekt og ordentlighed i uddannelsen af speciallæger.
Mange steder.
Det er uhyre vigtigt. Jeg har mødt UAO, der har taget “Train the Trainer” forløb, med brug af resiliens-redskaber.
De tager deres egen PERSONLIGE professionelle rolle så seriøst, at de bruger tid på at træne den del. Det styrker dem til at tale åbent og ærligt om egen praksis og udfordringer – også når det er svært. Den mulighed har du også – fx. ved at bede om en kollegial sparringssamtale.
Ved at være rollemodeller og vise mod til at dele egne udfordringer, fejl, fejlskøn – komplikationer mv – i lægefora på afdelingen. Når mentor og læremester tør dele det sårbare, baner det vejen for at de uddannelsessøgende kan være ærlige omkring deres vanskeligheder.
Det er med til at skabe et tillidsfuldt rum for de yngre læger, der nemmere kan acceptere og tale om, at de ikke er ufejlbarlige. De ser, hvordan erfarne læger tackler det.
Læring er en livslang proces, og netop det forhold, gør lægefaget så spændende og udviklende.
Et godt arbejdsmiljø og en rummelig kultur – er det vigtigste fundament i uddannelsen af læger. Det er den bedste investering i læring og skabelsen af fremtidens bedste læger.
Og de giver den bedste behandling.
