Artikel i Dagens Medicin 15.10.2021
De kommer fra alle stillingskategorier, de læger, som Grethe Harbo modtager i ‘Lægens Stol’. Praktiserende læger, yngre læger og overlæger.
Dygtige og ambitiøse læger bliver i nogle afdelinger udsat for mobning. Der er en Tarzan-kultur mange steder
Grethe Harbo, Lægens stol
De kommer, når summen af belastninger bliver for stor. De har måske holdt fast i lang tid på trods af søvnbesvær, hjerteflimmer eller konflikter med de nærmeste. Orker måske ikke at tale med børnene efter fyraften. En dag kan læsset vælte på grund af en privat begivenhed. Kroppen har sagt fra, og en sygemelding er uundgåelig. Eller også har pårørende set advarselssignalerne og ringet til Grethe Harbos hotline.
»De læger, jeg møder, har enormt svært ved at indrømme, at de har brug for hjælp. Jeg tror, at det har noget at gøre med studiet og vores fag. Vi har været vant til at klare de høje krav selv. Måske er det flovt og skamfuldt, at vi ikke engang kan finde ud af at leve vores eget liv på en ordentlig måde, når vi er sat i verden for at hjælpe andre,« lyder analysen fra Grethe Harbo.
65-årige Grethe Harbo kender alt til kravene og selvforståelsen i de hvide kitlers verden. Hun har en lang karriere bag sig som sygehuslæge og som privatpraktiserende øre-, næse- og halslæge.
Derfor forstår Grethe Harbo bedre end de fleste, hvad der sker, når summen af overbelastninger får tilværelsen til at krakelere. Hun har selv prøvet at ramme muren, men fandt efterhånden en vej til bedre balance og arbejdsglæde. Med de personlige og faglige erfaringer i lægetasken tilbyder hun i dag kurser, foredrag og personlig coaching fra sin base i Thy.
»Individuelle forløb bliver skræddersyet til hver enkelt. Nogle kan ikke overskue at komme helt til Thy. Så har jeg online-rådgivning. Eller vi finder et egnet sted. Men jeg vil helst have folk herop,« siger Grethe Harbo og uddyber:
»Det giver noget helt særligt at komme helt tæt på den uberørte natur, der er i Thy. Når vi oplever stilheden og roen, aktiveres alle vore sanser, og vi bliver i stand til at lytte til vores indre kompas. Når vi kan se horisonten og oplever de blågrønne farver, fortæller vores reptilhjerne os, at der er fred og ingen fare. Og det betyder, at sindet åbner sig og giver rum til at finde en ny mental balance. Lige hvad pressede hjerner har brug for.«
Ro og resilienstræning
De rolige omgivelser er optimale for den resilienstræning, der er omdrejningspunktet i Grethe Harbos lægefaglige coaching. Resiliens handler kort fortalt om at styrke den psykiske modstandsevne gennem bestemte øvelser, der tager udgangspunkt i den enkeltes livshistorie og aktuelle problemstilling.
Mennesker, der er overbelastede og ramt af stress, befinder sig næsten konstant i hjernens trusselssystem. Dette er helbredstruende og farligt, hvis det varer ved.
»Hensigten med resilienstræningen er at få værktøjer til at opnå balance, livsmod og modstandsdygtighed. Resiliens er en psykisk modstandsevne, så vi trods vanskelige betingelser kan udfolde os positivt,« forklarer Grethe Harbo.
En del af træningen er mindfulness. Her gives et rum til at komme over i hjernens beroligende system, hvor man udover ro og rummelighed får adgang til mere nuancerede tanker og bliver klar over sine handlemuligheder.
Aflaste livsrygsækken
En af øvelserne handler om at aflaste det, hun kalder for ‘livsrygsækken’. Oftest foregår øvelsen på stranden. Afstanden fra klitrækken til havet repræsenterer den enkelte klients livslinje.
Indledningsvis bliver lægen i Grethe Harbos stol bedt om at tænke på fem-seks betydningsfulde livsbegivenheder efter eget valg. Det kan være første skoledag, den første kæreste, en barnefødsel, et bryllup, en skilsmisse, et dødsfald eller en rejse. Herefter skal klienten gå langsomt mod havet og stoppe op ved de markante erindringer. Mærke, hvordan de livsfaser var. Den enkelte person visualiserer selv, hvor på linjen faserne er, og hvor tæt på havet hun er med sin aktuelle alder.
»Den øvelse er hamrende effektiv. Vi kommer ned og sanser og mærker. Får mulighed for at sige farvel til ting, der var svære – med nutidens øjne lægger vi afstand til dem og mærker, at vi er kommet videre,« pointerer Grethe Harbo.
»Man kan også lave øvelsen inde i huset fra væg til væg. Men på stranden har det en anden virkning. Vi får en fornemmelse af, hvor små vi er. Vi får nogle helt andre proportioner og får nemmere ved at acceptere det, der er. Vi indser det fælles menneskelige og de livsvilkår, vi deler med alle andre,« uddyber hun.
Træning af opmærksomhedsmusklen
Når læger henvender sig til Grethe Harbo for at få hjælp, har de typisk været hos en erhvervspsykolog inden.
Grethe Harbos tilgang er anderledes. Hendes sigte er at arbejde tæt sammen med sine klienter for at give dem værktøjer til at handle i overensstemmelse med deres egne ønsker og opnå en transformation i retning af større arbejdsglæde og balance i hverdagen.
Egenomsorg er en vigtig faktor for at komme over i det beroligende system og væk fra den situation, der eksempelvis giver hjertebanken og søvnløse nætter.
Træning af ‘opmærksomhedsmusklen’ er en af de øvelser, der hjælper med at få indsigt i, hvorfor mennesker typisk reagerer automatisk, når de bliver udfordret eller stresset. Hjernens trusselssystem – flugt, angreb eller fastfrysning – aktiveres. Det handler om at overleve.
»Træning af opmærksomheden lærer os at få fokus på andre og mere hensigtsmæssige måder at reagere på,« forklarer Grethe Harbo.
Dernæst gælder det om at fylde sit personlige energikar – dvs. vælge en hverdag med mere af det, der giver energi, frem for det, der dræner.
Stress i den kittelklædte verden udløses typisk blandt læger, der er ambitiøse, ansvarlige og pligtopfyldende, fortæller hun.
Hajfyldt farvand
Derfor arbejder Grethe Harbo i sin lægefaglige coaching også med at definere begrebet lægerollen hos den enkelte.
»Mange af dem, der kommer her, har i alt for lang tid prøvet at leve op til andres forventninger. Jeg taler med dem om, hvad de egentlig gerne vil. Hvad ønsker de af deres arbejdsliv? Hvordan opnår de arbejdsglæde?«
En del af træningen kan være at sætte grænser. Både i arbejds- og fritidsliv. Sige nej til ekstra opgaver. Tackle konflikter aktivt. Vælge sin leder med omhu.
En læge i hendes konsultation beskrev det sådan, at hun følte sig som ‘en lille fisk i et stort hav fyldt med hajer’.
»Dygtige og ambitiøse læger bliver i nogle afdelinger udsat for mobning. Der er en Tarzan-kultur mange steder. Én berettede om et arbejdsmiljø, der ‘er mere sygt end de patienter, vi behandler’. Det står værre til, end jeg havde regnet med. Systemet bløder, og nogle kæmper rigtig meget,« mener Grethe Harbo.
Grethe Harbo hjælper derfor ikke kun individuelt, men udbyder også kurser og foredrag for lægegrupper eller hele afdelinger. Det hårde arbejdsmiljø kan være tabu mange steder, men her er det hendes erfaring, at det hjælper, hvis tilmeldingen er anonym.
Grethe Harbo ville ønske, at flere ville tage deres pressede hverdag alvorligt og søge hjælp i tide, inden det bliver til en reel sygemelding. For stressede læger er en risiko for patienterne og kan blive en omkostning for samfundet. Men overbelastningen er for den enkelte læge svær at erkende. Selvforståelsen er ofte en barriere.
Sårbarhed som en styrke
»Vi læger bruger ikke de råd på os selv, som vi giver andre. Vi føler, at vi er i en anden liga. Vi vil klare os selv, og vi må for alt i verden ikke vise sårbarhed. Men der begår vi en fejl. For sårbarhed er både en styrke og en drivkraft,« pointerer hun.
Særligt tankevækkende er det, hvordan klienter i ‘Lægens Stol’ typisk reagerer, hvis hun beder dem om at vende den omsorg, de har for andre, mod sig selv.
»Det har mange det svært med, og nogle bliver meget berørt,« fortæller Grethe Harbo.
Én af vejene til bedre egenomsorg kan være at skrive et brev til sig selv, som man ville skrive det til sin bedste ven, der befandt sig i en lignende uholdbar livssituation.
Ofte mærker de pressede læger ikke selv den glidebane, de er ude på. De prøver at holde sammen på tilværelsen – på trods af udmattelse og søvnløse nætter. Det kan være familie eller kolleger, der finder nøglen til den rette hjælp.
»Det er aldrig for sent at stoppe op og finde ud af, hvad man ønsker sig af forandringer i arbejdslivet. Men det kræver mod,« siger Grethe Harbo.
