Mobning et arbejdsmiljøproblem
for 25 år siden og nu.
Jeg husker tydeligt en samtale med en overlægekollega på arbejdsmedicinsk klinisk for 25 år siden, og hørte til min store overraskelse, at mobning på arbejdspladser fyldte meget i de henvendelser de får.
At de fysiske udfordringer på ALLE arbejdspladser også dengang slet ikke var så stort et problem som de trivselsmæssige og mentale.
Det handler om, hvordan vi har det og omgås hinanden på arbejdspladsen. Det er ikke blevet bedre i løbet af de 25 år, snarere tværtimod.
Manglende prioritering af et godt arbejdsmiljø
Når jeg reflekterer over, hvad jeg har lyttet til og hørt de sidste 4 år bliver jeg både vred og trist. For der ER mange steder indenfor sundhedssektoren, hvor vi ikke kan finde ud af at være sammen og behandle hinanden ordentlig og værdigt.
Det gælder både indenfor læge og sygeplejerske gruppen, og imellem de forskellige faglige grupper på et hospital. Både yngre læger, speciallæger og overlæger – kan blive udset og udvalgt (måske ubevidst) som mobbeofre.
Jeg møder i mit arbejde i Lægens stol kollegaer, der fortæller om et arbejdsmiljø, hvor der er manglende tryghed, usund og giftig kultur og mobning. Bare den sidste uge – har det været hovedemnet for 3 kollega-sparringssamtaler jeg har haft.
En helt ny undersøgelse viser, at det er vigtigt at investere i et godt arbejdsmiljø, når vi skal tiltrække kollegaer. Det hedder ”Arbejdsmiljøet er nøglen til flere medarbejdere”.
Det er der ikke noget mærkeligt i, og nu er det altså dokumenteret. Løsninger på problemet på de faktiske forhold, er til gengæld ikke adresseret – og der er f.ex. ikke afsat penge til udredning af arbejdsmiljøet i Sundhedsstrukturreformen.
Personlige og økonomiske omkostninger
Har vi indset, hvilke enorme omkostninger det har, IKKE at gøre noget ved dårligt arbejdsmiljø og nedbrydende kultur?
Store menneskelige omkostningerne, der næsten ikke er til at bære. Det vækker både vrede og bekymring… for det har enorme konsekvenser for de enkelte og for os alle.
Vi møder konsekvensen af det dårlige miljø før eller senere – enten som ansatte eller patienter.
Den måde vi kommunikerer på internt i afdelinger, smitter af på den eksterne kommunikation i forhold til patienter og pårørende. Nogle gange bliver patienter også indviet i magtforholdene, og den måde der tales på blandt sundhedsprofessionelle. Det virker ekstra ydmygende for dem, det går ud over.
Hvad kan vi gøre?
Jeg håber at gode kræfter i fællesskab kan være med til at trække de tidsler op med rode… der vokser på steder, hvor det dårlige arbejdsmiljø får lov til at leve – og måske vandes og gødes. Det starter med at vi taler om og adresserer problemet.
Det er en syg og giftig kultur, som det kan være svært at pege på direkte.
For mobning og dårlig omgangstone er både verbal og nonverbal, og kan vise sig i det, der IKKE siges eller gøres.
Ofte vil de det går ud over, være usikre og måske skamfulde over at det er kommet så langt ud. De føler sig svage, forkerte og udenfor. At være offer gør noget smerteligt ved selvværd og dømmekraft.
CASE:
En ung mandlig læge, der arbejdede på en afdeling, indenfor det speciale som han har interesseret sig for, og forsket i, skriver tilbage efter en samtale:
“Tusind tak fordi du lyttede til min historie.
Jeg har følt mig meget ensom. Da jeg lyttede til anonymelaeger.dk hjalp det mig i min ensomhed og isolation.
Jeg blev presset ud – og må nu tænke over, hvilken vej jeg så vil gå.
Det har mærket mig i sjæl og krop, og der sidder en angst i mig for at jeg aldrig finder mig tilrette som læge”.
Vi kan kun ændre en dårlig arbejdskultur, ved at alle reflekterer over, hvad vi gør, og hvorfor det sker.
En kultur kan vi ikke ændre med love og forordninger. Det handler om at vi alle forvalter vores eget ansvar i forhold til os selv, til den og de personer i gruppen, ved at bringe det etiske og ordentlige frem.
At vi lytter og lytter til hinanden – og svarer på de problemer der er.
Ud fra de værdier vi vælger at sætte i spil på arbejdet og i omgangen med andre- ledere og ansatte.
