Jeg har talt med mange læger, ikke mindst yngre læger, der plages af angst for at lave fejl. Angsten for at glemme og overse noget, fylder meget i mange lægers arbejdsliv. Og mange går alene med deres frygt for at fejle.
Tænk at være så sløset med sit arbejde, at man overser symptomer!
I sundhedssektoren bliver der nemt peget fingre, når vi begår fejl.
Det er nemt at pege fingre ad fejl. Men det hjælper ingen. Tvært imod.
Frygten for at lave fejl og overse alvorlig sygdom er en af de belastninger, der fylder i lægens hverdag. Det fortæller de praktiserende læger, der er udbrændte (38% moderat og 11% alvorligt).
Frygten påvirker deres dagligdag.
Der er ikke flere klager over de praktiserende læger, der er udbrændte end over dem, der oplyser ikke at være det.
Men fejlene og frygten for at begå dem påvirker de stressede læger langt mere.
NÅR (ikke hvis) fejlene opstår, er vi meget alene.
Når vi begår fejl, er alle fingre peget mod os. ”Det er din skyld, at…”
Ingen gør det med vilje.
Hvem overså en hjernetumor
Lægen som overså tegnene på en tumor – DET VAR MIG.
Jeg kan heldigvis være lykkelig over, at patienten lever i dag.
Jeg var ikke sløset, men det var min fejl.
Jeg har set patienten i øjnene, forklaret og undskyldt. Han har ikke været dømmende overfor mig – og jeg har i hele forløbet haft en tæt og god kontakt med ham. Det er jeg taknemlig for. Og det er måske også mere end jeg kan forvente.
I forløbet sker der dog det, at han pludselig ikke vil hilse på mig mere.
Det er langt henne i forløbet, og han har fået det bedre.
Min tanke (jeg kan ikke vide det, men har en kraftig formodning) er at han har mødt nogle af mine kolleger som har påpeget, at jeg har fejlet. De pegende fingre kan også komme fra kollegaer. Jeg ved det ikke, men jeg tror det! Og det gør ondt.
Fejl sker for os alle
Hvis vi også dømmer hinanden – som kolleger – bliver fejlene endnu sværere at leve med.
Selvom jeg selvfølgelig er meget ked af at det skete, så ved jeg, at det ikke gavner mig eller den næste patient, hvis jeg bliver så påvirket af det, at min faglige og menneskelige dømmekraft bliver ringere. Det vil blot føre til usikkerhed, og dårligere behandling af mine patienter.
I løbet af en arbejdsdag træffer vi mange beslutninger, som bygger på års uddannelse og erfaring. Det fundament er vi nødt til at stole på. Selvfølgelig skal vi hele tiden holde os ajour og videreuddanne os. Og lære af de fejl eller fejlskøn vi kommer ud for.
Når angsten for fejl fylder for meget
Jeg har talt med mange læger, ikke mindst yngre læger, der fortæller, at angsten for at lave fejl, at glemme og overse noget, fylder så meget i deres arbejdsliv, at det belaster dem.
En del tager det med hjem – og det giver spekulationer og påvirker nattesøvnen.
Angsten for at begå fejl er ikke noget vi taler åbent om. Det er svært, pinagtigt og tabubelagt.
Og selv om det er et fælles vilkår, er det noget den enkelte læge ofte slås med alene.
Alene med skammen over fejl
Angsten for at skade patienter, blive anklaget, blive hængt ud i den offentlige gabestok gør bare skaderne større. Som om fejlen ikke er straf nok i sig selv.
Det er ekstra svært at være alene med skammen, uden sikkerhed for at kollegaer vil hjælpe og forstå.
Jeg ønsker, at alle kan få kollegial støtte og vejledning, både på afdelingen eller i klinikken – og i et netværk, når det er nødvendigt.
Hvis angsten for at lave fejl påvirker dit lægeliv og din livsglæde håber jeg, at du tager det alvorligt.
Fejl kan nemlig skabe usikkerhed. Og usikkerhed påvirker din evne til at reagere rationelt og professionelt.
Du skulle gerne kunne holde som læge i mange år, og være glad for den forskel du gør hver dag. Det skal gerne være dét, der fylder.
