Jeg var i en livskrise. Et meget svært sted i livet – både personligt og fagligt. Jeg var et sted, hvor der skulle store ændringer til. Større livsomvæltende ændringer, som jeg ikke selv kunne klare, og hvor 1,5 år hos en dygtig psykolog ikke kunne hjælpe videre. Jeg manglede sparring fra en som både kunne udvikle mig personligt, men med erfaring fra det meget særlige og udfordrende erhverv det er at være læge.

Jeg husker særligt vores første uforpligtende samtale. Hvor sårbar, skamfuld og skrøbelig jeg var. Du mødte mig åbent, empatisk, ikke dømmende og varmt. Jeg erindrer vores første snak, som en stor lettelse, varm og fyldt med tillid. Du hjalp mig til at indse, at jeg skulle melde mig syg et par dage og komme mig. Da indså jeg, at jeg ikke bare kan bide alt i mig.

Hele vores dag sammen i Thy var stor. Tid, omsorg, store følelser og til sidst følelsen af at lande igen. Jeg vil anbefale andre, at komme op til dig. Det store arbejde vi gør via zoom, er selvfølgelig grundstenen og det hårde “rugbrødsarbejde”, men Thy-dagen er kulminationen, hvor de løse ender bliver samlet, og man lander helt. Derudover, synes jeg, at køreturen hjem var uvurderlig til at bearbejde det hele. Den udgør også en vigtig brik til den sidste reflekteren og lande stærkt på benene igen.

Ændringen er svær at beskrive for den er ingenting og alt på samme tid. Jeg føler mig tættere på den jeg er. Jeg ved mere om mig selv og hvilke værdier jeg vægter højt i livet. Jeg lever mere i stedet for at overleve videre. Jeg har fået nydelse og selvomsorg i mit liv.

Nu værdsætter jeg hverdagen og den er hellig, hvor jeg før overlevede hverdagen – for at puste ud i weekenden. Jeg kan nemmere træde et skridt væk, hvis jeg bliver overvældet af hverdag, tanker, følelser, og her finde ind til den “rigtige G”. Jeg er blevet bedre til at være hård, i forhold til hvad jeg ikke vil og ikke kan. Jeg kan selv styre mit liv i den retning, jeg ønsker.

Jeg står tidligere op, og har en rolig hyggelig morgen med familien, hver morgen. Jeg trækker vejret roligt, når jeg er på toilettet i løbet af en arbejdsdag, samt hvis jeg bliver for presset. Jeg husker toiletbesøg i løbet af en arbejdsdag. Jeg nyder altid de første tår af en kop kaffe på arbejdet uden at arbejde videre ved computeren. Jeg mærker og nyder selvomsorgen i at smøre ansigtscreme på morgen og aften. Når jeg hver dag spørger min datter efter børnehave, om hun har haft en god dag, spørger jeg også altid, hvordan hun føler i maven. Her får jeg hendes sande følelser, har jeg fundet ud af.
Min datter er en evig inspiration i mindfulness.

Nu er jeg mere rolig også indvendig. Jeg går roligt rundt i huset herhjemme, jeg har ikke hjertebanken og sveder hele tiden. Jeg er opmærksom på min familie, og særligt datter. Og hvis min datter finder en død flue i vindueskarmen bruger vi også lidt tid på at kigge på den og tale om den. De 5 minutter er givet godt ud. Egentligt gør jeg mange ting bevidst langsomt, for det tager sjældent meget længere tid.

Det at gøre ting fysisk langsomt, beroliger min hjerne og nervesystem utroligt meget. Før var jeg stresset, selvom jeg ikke skulle nå noget. Nu er jeg rolig, selv om jeg har travlt. Det er næsten som om, før så jeg kun mit eget liv, nu har jeg fået alle sanserne på (smagen, lugten og følelsen).

Jeg er blevet bedre til at italesætte, hvis jeg føler noget er off både i relationer på arbejde og i privatliv, men også italesætte min egen usikkerhed (her i lægelivet). For en del gange er det en følelse eller tanke, som kun findes hos mig, og så er den ikke værd at bruge mere energi på. På arbejdet synes jeg, at det fagligt er svært, og jeg har ikke følt mig fagligt under, hvad man kunne forvente. Jeg har brugt meget energi og livsglæde på dette. Hvis det er en følelse, som varer ved, går jeg nu til sagen, og spørger om det. Indtil nu har det ikke været gældende, at jeg ikke var dygtig nok. Hvis det på et tidspunkt skulle vise sig, at jeg havde problemområder, er det nemmere at arbejde konkret med dette. Jeg har ligeledes mærket, at ældre og mere erfarne læger synes det er forfriskende, at jeg ikke tror jeg skal spille skuespil og vide alt. De ved, hvor de har mig.

G, Yngre Læge, Jylland 

Jeg var i en livskrise. Et meget svært sted i livet – både personligt og fagligt. Jeg var et sted, hvor der skulle store ændringer til. Større livsomvæltende ændringer, som jeg ikke selv kunne klare, og hvor 1,5 år hos en dygtig psykolog ikke kunne hjælpe videre. Jeg manglede sparring fra en som både kunne udvikle mig personligt, men med erfaring fra det meget særlige og udfordrende erhverv det er at være læge.

Jeg husker særligt vores første uforpligtende samtale. Hvor sårbar, skamfuld og skrøbelig jeg var. Du mødte mig åbent, empatisk, ikke dømmende og varmt. Jeg erindrer vores første snak, som en stor lettelse, varm og fyldt med tillid. Du hjalp mig til at indse, at jeg skulle melde mig syg et par dage og komme mig. Da indså jeg, at jeg ikke bare kan bide alt i mig.

Hele vores dag sammen i Thy var stor. Tid, omsorg, store følelser og til sidst følelsen af at lande igen. Jeg vil anbefale andre, at komme op til dig. Det store arbejde vi gør via zoom, er selvfølgelig grundstenen og det hårde “rugbrødsarbejde”, men Thy-dagen er kulminationen, hvor de løse ender bliver samlet, og man lander helt. Derudover, synes jeg, at køreturen hjem var uvurderlig til at bearbejde det hele. Den udgør også en vigtig brik til den sidste reflekteren og lande stærkt på benene igen.

Ændringen er svær at beskrive for den er ingenting og alt på samme tid. Jeg føler mig tættere på den jeg er. Jeg ved mere om mig selv og hvilke værdier jeg vægter højt i livet. Jeg lever mere i stedet for at overleve videre. Jeg har fået nydelse og selvomsorg i mit liv.

Nu værdsætter jeg hverdagen og den er hellig, hvor jeg før overlevede hverdagen – for at puste ud i weekenden. Jeg kan nemmere træde et skridt væk, hvis jeg bliver overvældet af hverdag, tanker, følelser, og her finde ind til den “rigtige Ditte”. Jeg er blevet bedre til at være hård, i forhold til hvad jeg ikke vil og ikke kan. Jeg kan selv styre mit liv i den retning, jeg ønsker.

Jeg står tidligere op, og har en rolig hyggelig morgen med familien, hver morgen. Jeg trækker vejret roligt, når jeg er på toilettet i løbet af en arbejdsdag, samt hvis jeg bliver for presset. Jeg husker toiletbesøg i løbet af en arbejdsdag. Jeg nyder altid de første tår af en kop kaffe på arbejdet uden at arbejde videre ved computeren. Jeg mærker og nyder selvomsorgen i at smøre ansigtscreme på morgen og aften. Når jeg hver dag spørger min datter efter børnehave, om hun har haft en god dag, spørger jeg også altid, hvordan hun føler i maven. Her får jeg hendes sande følelser, har jeg fundet ud af.
Min datter er en evig inspiration i mindfulness.

Nu er jeg mere rolig også indvendig. Jeg går roligt rundt i huset herhjemme, jeg har ikke hjertebanken og sveder hele tiden. Jeg er opmærksom på min familie, og særligt datter. Og hvis min datter finder en død flue i vindueskarmen bruger vi også lidt tid på at kigge på den og tale om den. De 5 minutter er givet godt ud. Egentligt gør jeg mange ting bevidst langsomt, for det tager sjældent meget længere tid.

Det at gøre ting fysisk langsomt, beroliger min hjerne og nervesystem utroligt meget. Før var jeg stresset, selvom jeg ikke skulle nå noget. Nu er jeg rolig, selv om jeg har travlt. Det er næsten som om, før så jeg kun mit eget liv, nu har jeg fået alle sanserne på (smagen, lugten og følelsen).

Jeg er blevet bedre til at italesætte, hvis jeg føler noget er off både i relationer på arbejde og i privatliv, men også italesætte min egen usikkerhed (her i lægelivet). For en del gange er det en følelse eller tanke, som kun findes hos mig, og så er den ikke værd at bruge mere energi på. På arbejdet synes jeg, at det fagligt er svært, og jeg har ikke følt mig fagligt under, hvad man kunne forvente. Jeg har brugt meget energi og livsglæde på dette. Hvis det er en følelse, som varer ved, går jeg nu til sagen, og spørger om det. Indtil nu har det ikke været gældende, at jeg ikke var dygtig nok. Hvis det på et tidspunkt skulle vise sig, at jeg havde problemområder, er det nemmere at arbejde konkret med dette. Jeg har ligeledes mærket, at ældre og mere erfarne læger synes det er forfriskende, at jeg ikke tror jeg skal spille skuespil og vide alt. De ved, hvor de har mig.

Ditte, 35 år, Vejle.

Grethe Harbo har gennemført et protreptisk undervisningsforløb hos mig fra 2019 til
2020. Hun har i denne proces mere end indfriet mine forventninger til en kommende
protreptiker. Dette skyldes både Grethes klare, analytiske talent og hendes dybe menneskeforståelse.

Grethe Harbo har bevist sine evner til at føre det andet menneske ind i en refleksionsproces, der bringer det i forbindelse med de dybere lag af forestillinger, følelser og værdier, som udgør kernen i dets karakter.
Hun tænker dialogisk innovativt, suggestivt og indfølende og formår at lade det andet menneske møde sig selv – ikke mindst gennem de billeder, som det tænker i.

Grethes mangeårige praksis som læge spiller naturligvis en rolle her, men hendes naturgivne empati og menneskelige velvilje er ikke mindre afgørende.

Disse centrale, eksistentielle kapaciteter udgør en perfekt basis for den konstellation, som skaber den protreptiske indstilling: Ordentlighed, åbenhed, fornemmelse for værdier, medmenneskelighed og medfølelse. Grethe dømmer ikke, og hendes forståelse går dybt.

Grethe Harbo har taget det etymologiske perspektiv i protreptikken til sig, og har allerede nu trådt de første trin til udviklingen af et beredskab til at sætte ordet foran begrebet og opbygge sit eget reservoir af betydninger.

Grethe er her på forhånd godt hjulpen af sin uddannelse i kunstterapi og sin erfaring med dialogisk hjælp generelt, men hendes kunnen spænder videre end den empatiske vejledning.

Hun kan også inspirere den enkelte til at tage sin egen identitet op til fornyet overvejelse ved gennem samtalen at tilskynde og lede klienten mod den konkrete længsel efter at afdække dybere lag i sin egen personlighed. Dette kan Grethe, fordi det begrebs-analytiske tag ligger så godt for hende.

Hun har hurtigt tilegnet sig forståelsen for betydningen af ordenes liv i os, for deres kropslighed og kødelighed og nære forbindelse med begærets mange former, og for rigdommen og den magt til befrielse, der bor i deres historie.

Grethe Harbo har tillige den stærke etiske fundering, der giver hende evnen til hele
tiden at føle og følge sin egen indvirkning på klienten under samtalen. Hun formår at
give af sig selv og dermed skabe tryghed og symmetri.

Jeg kan uden forbehold anbefale enhver at søge mødet med den protreptiske praksis hos Grethe Harbo.

29. februar 2020

Ole Fogh Kirkeby, professor emeritus, Dr. Phil.

Grethe Harbo har gennemført et protreptisk undervisningsforløb hos mig fra 2019 til
2020. Hun har i denne proces mere end indfriet mine forventninger til en kommende
protreptiker. Dette skyldes både Grethes klare, analytiske talent og hendes dybe menneskeforståelse.

Grethe Harbo har bevist sine evner til at føre det andet menneske ind i en refleksionsproces, der bringer det i forbindelse med de dybere lag af forestillinger, følelser og værdier, som udgør kernen i dets karakter.
Hun tænker dialogisk innovativt, suggestivt og indfølende og formår at lade det andet menneske møde sig selv – ikke mindst gennem de billeder, som det tænker i.

Grethes mangeårige praksis som læge spiller naturligvis en rolle her, men hendes naturgivne empati og menneskelige velvilje er ikke mindre afgørende.

Disse centrale, eksistentielle kapaciteter udgør en perfekt basis for den konstellation, som skaber den protreptiske indstilling: Ordentlighed, åbenhed, fornemmelse for værdier, medmenneskelighed og medfølelse. Grethe dømmer ikke, og hendes forståelse går dybt.

Grethe Harbo har taget det etymologiske perspektiv i protreptikken til sig, og har allerede nu trådt de første trin til udviklingen af et beredskab til at sætte ordet foran begrebet og opbygge sit eget reservoir af betydninger.

Grethe er her på forhånd godt hjulpen af sin uddannelse i kunstterapi og sin erfaring med dialogisk hjælp generelt, men hendes kunnen spænder videre end den empatiske vejledning.

Hun kan også inspirere den enkelte til at tage sin egen identitet op til fornyet overvejelse ved gennem samtalen at tilskynde og lede klienten mod den konkrete længsel efter at afdække dybere lag i sin egen personlighed. Dette kan Grethe, fordi det begrebs-analytiske tag ligger så godt for hende.

Hun har hurtigt tilegnet sig forståelsen for betydningen af ordenes liv i os, for deres kropslighed og kødelighed og nære forbindelse med begærets mange former, og for rigdommen og den magt til befrielse, der bor i deres historie.

Grethe Harbo har tillige den stærke etiske fundering, der giver hende evnen til hele
tiden at føle og følge sin egen indvirkning på klienten under samtalen. Hun formår at
give af sig selv og dermed skabe tryghed og symmetri.

Jeg kan uden forbehold anbefale enhver at søge mødet med den protreptiske praksis hos Grethe Harbo.

29. februar 2020

Ole Fogh Kirkeby, professor emeritus, Dr. Phil.