“Hvis jeg faldt om. BUM og lå der! Læge syg af stress.

SÅ ville det nok være nemmere for mig at indse, at jeg har brug for hjælp.

At jeg er nødt til at gøre noget. Helt andet – og lære at være læge på en anden måde”

Det er de ord hun bruger.
En presset og stresset læge, der igennem flere år har haft fuld opmærksomhed på at varetage sit lægearbejde med dedikeret, ambitiøst og perfektionistisk.

Andre beskriver hende som meget ansvarsfuld og nærværende.

Omsorg og empati har været hendes kendetegn i patientbehandlingen og i omgangen med kollegaer – og alle andre. Også i private relationer- så hun kan være både en god mor, ægtefælle, datter og veninde.

Men hun har glemt – det vigtigste!

At hun skal tage vare på sig selv – venligt og omsorgsfuldt, for at kunne være den dedikerede og ambitiøse læge, hun ønsker.

Især på lang sigt.

Nu er hun klar over, at et er nødvendigt at række ud.

Læger får også stress

Det kan være svært at indse, at vi som læger reagerer og har en hel del til fælles med de stressede patienter vi møder. Og kan få brug for den hjælp, som vi foreslår dem, når livet kører alt for kaotisk og hurtigt, uden glæde og balance i hverdagen.

Det kan vise sig at være vanskeligere at bede om hjælp, end at give og anbefale det til andre.

Den læge der indleder dette blogindlæg, tænker vel ubevidst, at det er nemmere at bede om hjælp, når det er tydeligt at hun ikke KAN mere. Når hun er faldet om -og kan fralægge sig ansvaret i sit eget liv og overlade det til skæbnen eller til andre at gøre noget, når hun ikke selv kan mere.

Hun er én af mange kollegaer, der når langt ud imod eller over kanten, før de beder om hjælp. Som er i stand til – tildels at overhøre symptomer på stress og mistrivsel.

Ofte bruger læger der er meget pressede ikke ordet stress – om deres tilstand.

Det er en del af symptombilledet – at det tunnelsyn der følger med stress, gør, at det er svært at se nuanceret og balanceret på sig selv.

Andre – i familien eller kollegaer har ofte bemærket det før, det går op for dem selv, at de er stress-ramte.

Stress symptomer

Pressede og stressede læger har ofte gået længe, overhørt og ignoreret de symptomer, der har været.

Lige fra søvnforstyrrelser, tankemylder, ubeslutsomhed til åndenød, hjerte-arytmi og trykken for brystet.

Stress er fysiske og mentale symptomer og viser sig som ændret adfærd.

Som tendens til “kort lunte” og til at fare op, når en lille ting, får “bægeret til at flyde over”. Der skal mindre til, før følelser får lov til at tage helt over – i form af aggression, vrede, magtesløshed eller andet, der kan vise sig voldsomt.

Det giver konflikter og dermed nye bekymringer.

Andre reagerer med at “holde inde” med det, der fylder og bekymrer – men det kan så ende med at komme ud mellem “sidebenene”, hvis en bemærkning eller handling trigger vrede, frygt eller andre følelser.

Nogle læger med stress trækker sig, bliver mutte og indesluttede og undgår selskaber og sociale relationer, fordi der ikke er overskud til at at indgå i fællesskaber og modtage, og fordi de ikke føler de har noget at bidrage med.

Det handler om at holde sammen på sig selv, og undgå at “gå i stykker” som en læge formulerer det.

Det vi helst ikke taler om.

Det er vanskeligt for nogle læger at tale om det svære i vores egne liv.

Det ligger i rollen at vores arbejde er at lytte, hjælpe og behandle andre. Det er måske én af grundene til at vi ikke så gerne taler om det, der foregår i os selv, når det er vanskeligt.

Opmærksomhed og empati i forhold til andre, kan koste os selv dyrt, hvis vi ikke åbner os og taler om, hvilke risici der er forbundet med lægearbejdet -fx. i form at empati-udtrætning og udbrændthed.

Også i forhold til de nærmeste, kan det være sårbart og følelsesladet at tale om.

Det kan medføre isolation og ensomhed, som forstærker symptomerne.

Hvad symptomer og kroppen fortæller os

Hvis vi – bare kort tid, besinder os og flytter opmærksomheden fra hjernen, fra tanker og følelser (de forsvinder ikke, men vi kan øve os i at lade være med at engagere os i det der foregår i hovedet) – og ind i kroppen, er der værdifuld viden at hente.

Hvis vi lytter til, hvad der sker i kroppen – hvilke signaler der er, er kroppen både en sladrehank, en fortæller og en hjælper.

De fysiske eller mentale symptomer eller de adfærdsændringer der er – viser sig i kroppen- og er et signal om at standse op, og gøre noget andet.

Der er sundere og mere langtidsholdbart. Det er en god investering at standse op og gøre noget. Både menneskeligt, fagligt, økonomisk og socialt er det en god investering.

Helst før vi vælter omkuld.

Har du lyst til at læse mere om stress og risici i lægelivet, og hvad vi kan gøre for at modvirke det, er du velkommen til at modtage;

Tanker og refleksioner fra Lægens Stol ved at aktivere linket her. https://laegensstol.dk/refleksioner/