Gratis 1:1 kollega-sparring

Sparring til læger med et presset arbejdsliv

Jeg forærer gratis sparring til læger 2-3 gange om ugen – efter først-til-mølle-princippet.

Samtalen foregår via Zoom eller telefon.

Naturligvis vil jeg gerne kende dit navn, men ønsker du at være anonym, er det også muligt.

Jeg behøver blot kunne kontakte dig via email-adresse og telefon.

Kollegasparring

Du kan naturligvis også kontakte mig på mail: gh@laegensstol.dk eller tlf. 40 51 38 43

Gratis 1:1 kollega-sparring

For mange stressende dage tærer på evnen til at fungere optimalt

Har du svært ved at overskue din situation – og ser ikke andre løsninger end at arbejde mere? Så skal du vide, at du KAN gøre noget!

De sidste 5 år har jeg talt med mange læger, der har “kredset” længe her, før de rækker ud efter en kollegial samtale.

Jeg ved det er svært og sårbart!

Det første skridt er det vigtigste på vejen til dit læge liv med balance i arbejds- og privatliv.

— Før “Lægens Stol” har jeg været overlæge og praktiserende speciallæge i øre-næse-halssygdomme, så jeg kender hospitals- og speciallæge verdenen.

 

Måske du genkender noget i det følgende:

Du er dedikeret og ambitiøs og brænder for dit arbejde. Du glemmer dig selv, og de mennesker og aktiviteter, der giver dig energi og overskud.  

Når du er presset, har du svært ved at behandle den sidste patient ligeså godt som den første.

Du bekymrer dig for fejl og klager, og er bange for hvad det  kan betyde for dit omdømme. Ikke mindst blandt kollegaer.

Du taler ikke med dine kollegaer, om det der er vanskeligt, for du er bange for at fremstå svag og sårbar. Det kan være ensomt.  

Du melder dig ikke syg, selv om du ville tilråde det til en patient, der har det som dig

Hvis du får en kritisk bemærkning, reagerer du uhensigtsmæssigt og automatisk.

Grethe Harbo har gennemført et protreptisk undervisningsforløb hos mig fra 2019 til
2020. Hun har i denne proces mere end indfriet mine forventninger til en kommende
protreptiker.

Grethe Harbo har bevist sine evner til at føre det andet menneske ind i en refleksionsproces, der bringer det i forbindelse med de dybere lag af forestillinger, følelser og værdier, som udgør kernen i dets karakter.

Hun tænker dialogisk innovativt, suggestivt og indfølende og formår at lade det andet menneske møde sig selv – ikke mindst gennem de billeder, som det tænker i.

Hun kan også inspirere den enkelte til at tage sin egen identitet op til fornyet overvejelse ved gennem samtalen at tilskynde og lede klienten mod den konkrete længsel efter at afdække dybere lag i sin egen personlighed.

Jeg kan uden forbehold anbefale enhver at søge mødet med den protreptiske praksis hos Grethe Harbo.

29. februar 2020

Ole Fogh Kirkeby

professor emeritus, Dr. Phil

Læs mere om den protreptiske samtale.
Der finder du også Ole Fogh Kirkebys fulde omtale.