Overskud til dig og dine patienter

Konkrete teknikker til at blive den læge, du drømmer om

Brænder du sammen, fordi du brænder for dit arbejde?

Disclaimer

Webinaret er stadig meget aktuelt, selv om det er lavet for et par år siden. Hvad er der sket siden? 

Ja – for det første er trivselsmålingerne ikke blevet bedre. For de praktiserende læger faktisk dårligere:

  • Det antal praktiserende læger, der er udbrændte ved undersøgelsen i 2023, viser det højeste antal, siden man i 2004 begyndte at undersøge trivslen i praksis.
  • 48% af de praktiserende læger opfylder kriterierne for at være moderat udbrændt, og 14% opfylder kriterierne for at være alvorligt udbrændt.
  • Fra 2019 til 2023 er andelen af moderat udbrændte således steget med 21%, mens andelen af alvorligt udbrændte er steget med 44%.
  • 29% svarer, at de helt sikkert eller i nogen grad har fortrudt, at de er blevet praktiserende læge.

Og for det andet, har jeg mødt og samarbejdet med flere læger og uddannet mig indenfor compassion træning. Jeg underviser nu i forløb i Lægeforeningen og i eget regi, samt underviser i compassion på kandidaten på AAU Sund, Aalborg.