De fysiske og mentale afstande, når vi søger kursus for at få ro og overskud.
Selv om Danmark sammenlignet med andre lande er lille, kan vi tænke og føle, at der er meget langt fra den ene ende af landet til den anden.
Afstande er relative, og mentale afstande kan føles længere end de fysiske.
Vi, der bor i ikke så tæt befolkede egne, er vant til at rejse efter kursus – og tænker måske ikke så meget på afstand og rejsetider.
Den vej vi kender, og er vant til at rejse, kan vi genkalde os – og den er ikke uoverkommelig.
Hvis vi overvejer at begive os ud på nye veje, lidt længere væk – kan det virke uoverskueligt. Der kommer mange tanker og følelser om, at det er
besværligt og tidskrævende, og vi sætter spørgsmålstegn ved, om det er rejsen værd.
For nogle, er turen til Vesterhavet for lang, når der udbydes kurser og workshop her, med det formål at finde ro og overskud. Det har givet overvejelser,
skal kurser så lægges andre steder?
Vigtigt at nå at indstille det indre barometer.
Desto mere pressede vi er i hverdagen, desto mere uoverskuelig kan rejsetiden være.
Måske overvejer vi slet ikke – men afviser det automatisk.
Eller siger til os selv, at det kan ikke lade sig gøre, at bruge så lang tid på det.
Det kræver mentalt overskud og åbenhed, at tage en beslutning om at bevæge sig til et kursus/workshop længere end end “lige om hjørnet”.
Hvis kalenderen er fyldt helt op, er det ekstra vigtigt at unde sig selv den luksus det er, at komme ned i gear, og indstille sig på, at noget nyt kan åbne sig.
Det er, hvad rejsetid kan bruges til.
Det er at tage en pause, finde et “åndehul”, mellem to steder eller begivenheder. Det frirum begynder på rejsen, hvis vi slapper af i kroppen.
Rejsetid er ikke spildtid.
Rejsetiden er meget nyttig pausetid, når vi trænger til at “trække stikket” – finde ro og få ny energi, fordi hverdagen dræner os.
Hvis vi rejser på en måde, hvor vi ikke selv sidder bag rattet, er der mulighed for at læne sig tilbage og lade det nye: indtryk, tanker og følelser komme til os – på vej fra kendt til ukendt område.
Det er at slippe og åbne sig, være parat og nå at få sjælen med.
Det er et rigtigt godt udgangspunkt for et møde med nye mennesker, og til at få nye viden og indsigt.
At være til stede, at slippe planer, bekymringer og ambitioner for et øjeblik i pausen.
Naturen er belønningen – giver ro og åbner sanserne
Naturen er det bedste sted, når vi har brug for at finde ind til det vigtigste.
Her kan vi komme væk fra hovedet, fra de bekymrende og stressende tanker og ned i kroppen og hjertet.
I naturen finder vi ro.
Her kan vi nemmere afkode (evolutionsmæssigt), hvor der er trygt og ingen farer – i modsætning til i byen.
Det kan f.ex være ved vandet vi oplever natur uden trusler. Det forårsager automatisk positive følelser og en afstresset krop.
Når vi giver slip og kobler af – træder de negative følelser i baggrunden.
Det er afstressende og sundt.
Hvis vi lever i storbyen, bliver vi konstant stimuleret, og vi bruger især vores synssans, når vi orienterer os i forhold til hvor der er er trygt.
I naturen kan vi opleve og mærke nye perspektiver, hvor det storladne påvirker den måde vi ser os selv på, og vores livs udfordringer på.
Når vi lader naturens lyde stilne vores stemmer, gør storheden os stumme.
Vi oplever at være en del af noget større.
Det kan give en accept at det vi ikke kan ændre på, og en åbenhed og rummelighed i forhold til os selv og andre.