Min mission er bevare engagementet og integriteten som hele mennesker blandt alle vores mange dygtige, dedikerede og ansvarsfulde medarbejdere i social- og sundhedssektoren. Målet er at undgå, de brænder ud og forlader deres job. Det sker for alt for mange.
De fleste har valgt deres arbejde, fordi de gerne vil gøre en forskel for syge, svage patienter og klienter, både fagligt og personligt.
Derved får patienterne den bedste behandling.
Behandlerne skal have mulighed for at udfolde deres fulde potentiale – både på arbejde og i deres privatliv – så det hænger sammen.
Hvis læger eller sygeplejersker er der, hvor de ikke mere har arbejdsglæde og overskud, vil jeg gerne vise at der er en vej tilbage til det gode arbejdsliv.
Menneskene er den vigtigste ressource i social- og sundheds- væsenet.
Hvis patienterne møder stressede behandlere, går det ud over kvaliteten af behandlingen, og det dårlige arbejdsmiljø har store personlige og samfundsmæssige omkostninger.
For patienterne har det betydning for deres håb og tro på at de bliver raske, at de mødes at behandlere med empati og compassion, så de mærker medfølelse. Det giver også den bedste overlevelse for patienterne.
Det er der nu dokumentation for, og det vil jeg meget gerne være med til at arbejde for:
At hele læger og sygeplejersker, behandlere med nærvær og medfølelse i være- og handlemåde, gør en stor forskel. I deres eget liv, i patienternes liv – og for samfundet.
Det er der vundet SÅ meget ved samfundsmæssigt, kvalitetsmæssigt og økonomisk.
Den enkelte medarbejder har et ansvar for sit eget liv, og det er et godt sted at starte. Ofte vil det at ”møde muren” være et wake-up call til at gøre noget aktivt for den enkelte.
Det har jeg selv oplevet. Ikke at lytte til mig selv, men opleve at kroppen siger fra.
Det lærte jeg meget værdifuldt af.
De erfaringer og den rejse, vil jeg meget gerne dele og videregive til dig, der føler at du er “låst fast” i din nuværende situation.